Der er udvikling i gang af flere forskellige metoder til CO2-fangst. Nogle af disse egner sig bedst til etablering sammen med nye produktionsanlæg, mens andre kan tilpasses eksisterende udledningspunkter.
Når det kommer til selve lagringsdelen, er der mange steder i den danske undergrund, som er egnede til deponering af CO2.
Lagring under havoverfladen
For at deponere CO2 i undergrunden under havoverfladen skal det placeres i egnede og velafgrænsede strukturer, som oftest af sandsten og nede mellem 800 og 3.000 meter under jordens overflade.
Over sandstenen skal der være et forseglende lag af lersten, som sikrer at CO2’en bliver i undergrunden.
Den flydende CO2 vil udfylde sandstenenes hulrum, mens de tætte lerlag over sandstenslageret sikrer, at CO2’en bliver i lageret. I forbindelse med etablering af lagringsfaciliteter, vil der blive etableret overvågningsprogrammer, så man hurtigt opdager, hvis der slipper CO2 ud. Etablering af CO2-lagring kan ske både på land og til havs.
Der er områder i undergrunden under havets overflade ud for Hanstholm, der potentielt vil kunne anvendes til denne form for CO2-lagring.
Lagring via CO2-mineralisering
En anden teknologi til lagring af CO2 i undergrunden er såkaldt CO2-mineralisering, hvor CO2-en fastholdes i undergrunden i en fast form.
Det er en teknologi, der kan anvendes i et område som Thy, fordi der i visse områder er nogle særlige aske- og kalklag i undergrunden.
Forskere har nemlig fundet ud af, at vulkansk aske, omdanner CO2 til kalkmineraler, der kan udfylde små hulrum i undergrunden.
Processen foregår naturligt overalt på jorden – men med meget forskellig hastighed. Den mekanisme vil man udnytte og fremskynde.
Fremtidens teknologi
I dag eksisterer der endnu ikke CO2-lagringsfaciliteter i Danmark, men flere lande i Nordvesteuropa arbejder aktivt med etablering af CO2-lagerfaciliteter, herunder Norge, Nederlandene og Storbritannien. Derudover er Energistyrelsen i gang med at udpege områder, der kan bruges til lagring af CO2 herhjemme.