Lidt større ændringer

Du kan også gøre en forskel

Initiativerne og indsatserne vi hver især vælger at gøre, kan være både store og små, men de er alle en del af vores samlede vej mod et klimaneutralt Thy.

Her får du en række bud på, hvordan du kan komme igang med at nedbringe dit CO2 aftryk med en række lidt større ændringer i din hverdag.

Brug dit tøj igen og igen. Sæt det sammen på nye måder og bliver du træt af det, så send det til genbrug i stedet for at smide det i skraldespanden. Ikke alene vil det spare CO2 men det vil også hjælpe andre, både dem der handler i genbrugsbutikker og de gode formål mange genbrugsbutikker bruger deres overskud til.

Der er i dag også mange tøjbutikker der indsamler brugt tøj og genbruger materialerne.

Du kan også lave regler for dig selv om, hvor meget nyt tøj du må købe eller om du fx i hele det næste år, kun må købe genbrugstøj.

Lav tøjbytte-aftener med vennner, veninder eller kolleger og byt dig frem til nye ting til din garderobe.

Der er efterhånden også mange muligheder for at du kan sælge dit tøj selv. Der findes både apps og grupper på sociale medier, hvor især secondhand og vintage kvalitetstøj sælges.

Endelig kan du selv sy dit tøj om og få nye, unikke stykker tøj til din garderobe, uden at bruge en krone!

Bliv inspireret til et liv med genbrugstøj her:

Sådan kan du upcycle dit tøj

Vinted - her kan du sælge dit tøj online

Vi ved alle at vi skal spare på strømmen, men vidste du at du også kan gøre en forskel ved at vælge en el-leverandør, der sætter klimaet højt?

Der kan være mange grunde til at skifte elselskab. Måske ønsker du at spare penge på elregningen, eller måske vil du gerne have en grønnere elaftale?
Uanset årsagen er det klogt at undersøge markedet grundigt og sammenligne forskellige elselskaber, før du beslutter dig. Der findes fx danske elselskaber, der kun får el fra vedvarende energikilder, elselskaber der investerer i udviklingen og grøn energi både her i landet og i udviklingslande.

Det er ret let at skifte el leverandør og ofte vil det nye selskab være meget behjælpeligt med skiftet.

Læs mere om el og forsyning lige her

Konkurrence og Forbrugerstyrelsen

Via disse links kan du tjekke og se hvilket elselskab der er billigst og mest klimavenligt, og så kan du frit vælge selskaber, der prioriterer klimaet.

elpris.dk

Eltjek24.dk

el.nu

Energitilbud

 

Der er en klimagevinst at hente ved at dyrke dine egne grønsager, så overvej om et hjørne af haven kan bruges til at gro nogle af de grønsager som typisk er klimatunge. Det er fx salat som, når det er importeret, bliver fløjet til Danmark.

Ved at dyrke dit eget kan du spare en del CO2, og så er salat en af de nemmeste grønsager at gro og ved en lille indsats kan du plukke salat til maden hele sommeren.

Når du først har fundet ud af hvor let det er at dyrke salat, kan du gå videre til kartofler, ærter, jordbær, porre, ja langt det meste af supermarkedernes grøntafdelinger kan du gro i din egen have, kun fantasien sætter grænser.

Her kan du finde forskellige tips vedrørende din egen køkken- eller nyttehave:

Videncenter Bolius

Køkkenhave for begyndere

Haveglad - gode råd til køkkenhaven

Havenyt - hvilke grøntsager skal jeg dyrke

Vi kender delebiler og firmaer, der udlejer biler på timebasis, hvor bilen står i en by og medlemmer kan få adgang til den, men hvorfor ikke bruge samme princip med andre ting?

Tit har man brug for et stykke værktøj til at løse en opgave, fx en boremaskine eller stiksav, eller noget haveudstyr man kun bruger en gang om året fx en hække-klipper. Hvorfor ikke deles om det?

Der findes allerede apps, hvor man deler sit haveudstyr og værktøj, men man kan jo også lave en lokal aftale på sin vej eller i sit boligområde?

Ikke alene sparer I penge på indkøb af udstyr, I sparer også CO2, og tit lærer du dine naboer bedre at kende.

Ifølge en undersøgelse fra Verdensnaturfonden (WWF 2021) går 40 procent af alt mad til spilde på verdensplan.

Det betyder, at 2,5 milliarder tons mad går til spilde hvert år. Det svarer til, at 80.000 kg mad går til spilde hvert sekund.

Mange købmænd og supermarkeder har samlet deres varer med kort holdbarhed tilbage et sted, og her kan du gå på jagt efter det, du alligevel mangler eller blive inspireret til madpakken eller aftensmaden.

Der findes også mange madspildsapps og overskudsmadsordninger, hvor du kan hente overskuds frugt og grønt eller varer, som har kort holdbarhedsdato, i det lokale supermarked. Flere bagere laver også poser med brød til få penge ved lukketid og tankstationer sælger ud af varer med kort holdbarhed. 

Sørg for at du kan bruge det du henter eller har plads i fryseren til det, så det ikke blot går til spilde i dit hjem i stedet for hos bageren eller købmanden.

Det kræver lidt planlægning og man skal tit hente maden indenfor specielle tidspunkter, men hvad det koster i tid sparer man hurtigt i penge og CO2.

Du kan finde mere fakta om madspild hos en række af de virksomheder, der arbejder med at bekæmpe madspild. Find viden her:

Too Good to Go

Stop spild af mad

Økolariet

Haven er rigtig god til at lagre CO2, men det kræver, at man følger nogle få, simple retningslinjer.

Den vigtigste er at have andet i haven end kortklippet græs. Det er nemlig ikke det bedste til at opsuge CO2. Fordelen er også, at du så skal slå mindre græs.

Træer, buske og hække er bedre til at lagre CO2 end græs, og lader du kvasbunken ligge i et hjørne bliver CO2 også bunder heri.

Du kan fx klippe grene i små stykker og smide under hækken, eller når du klipper hæk kan du lade det afklippede ligge under hækken, det er ovenikøbet også god gødning for hækken.

Har du surbundsbede med fx rododendron, kan du klippe juletræet i stykker og sprede under buskene, det giver et godt surt miljø, og sparer turen til genbrugspladsen med træet.

Du kan også lave et hjørne i haven hvor træer og buske får lov at vokse sig store og hvor græsset slet ikke bliver slået, det varer ikke længe før vilde blomster overtager og du får den skønneste blomstereng, og fuglene vil elske de store træer og buske.

Læs mere her:

Bolius

Danmarks Naturfredningsforening

Haveselskabet

Elektronikaffald er fællesbetegnelsen for produkter, der kræver strøm eller batterier, og som enten ikke virker, er uønskede eller for gamle til at opfylde ejerens krav til anvendelse og funktionalitet. Eksempler er alt lige fra gamle mobiltelefoner, telefaxer, videoafspillere, kopimaskiner eller lap tops. Overalt i hjemmet, på arbejdspladsen og rundt omkring i samfundet finder vi elektronik, der før eller siden bliver til elektronikaffald.

Ifølge Elretur så endte 54 millioner tons elektronik som affald globalt alene i 2019. FN estimerer at dette tal vil vokse til 74 millioner ton i 2030. Elektronikaffald er dermed en af verdens hurtigst voksende affaldsstrømme. Og det er en udfordring på mange niveauer at håndtere de kæmpemæssige mængder udtjent elektronik.

Elektronik er nemlig CO2-tungt at producere og beregninger har vist at din computer fx bruger samme mængde CO2 i produktionen, som den gør de første otte år du bruger den. Ligeledes bruger en smartphone 80-95 procent af dens samlede CO2 i produktionen.

Selv om meget elektronik i dag ikke er lavet til at holde længe, så holder meget af det alligevel længere, end vi normalt bruger det, derfor er det en god ide ikke at udskifte din telefon eller pc bare fordi der kommer en ny model, og hvis du gør det, så find et sted du kan indlevere den gamle til genbrug.

I dag er der også og mulighed for at købe refurbished elektronik, det sparer ikke kun CO2 men er også meget billigere end at købe nyt.

Bliv klogere på genbrug af elektronik her 

Elretur.dk - viden om elektronikaffald

 

 

Vores brug af internettet kræver stadig mere energi, og beregninger fra den franske miljøtænketank, The Shift Project viser, at vores forbrug rent faktisk udleder mere CO2 end den kommercielle flytrafik. 

Når vi streamer en film, ser videoklip på nettet eller blot laver en simpel Google-søgning og sender en e-mail, så kræver det energi, og på den måde er vi med til at udlede CO2 til atmosfæren.

CO2-belastningen er for de fleste uhåndgribelig, fordi den involverer netværk og servere og datacentre, der typisk er langt væk fra den skærm, vi har blikket rettet mod, men du kan påvirke dit eget forbrug og dermed nedbringe din CO2 udledningen.

Forbrugerådet foreslår fx at du:

  • Holder øje med din videostreaming - overvej om du har brug for den høje opløsning, når du streamer video. Se film sammen med andre i stedet for at I i familien sidder og streamer hvert jeres indhold.
  • Slukker helt for apparater, computer og tv, når du er væk i længere tid.
  • Slår en wifi-forbindelse til når muligt. Wifi er mindre energikrævende end at bruge mobilnetværket.
  • Laver om på dine e-mailvaner - begræns brugen af “svar alle”, afmeld nyhedsbreve, som du ikke længere synes er interessante. Ryd jævnligt op i e-mail-arkivet. Overvej opløsningen på vedhæftede fotos – måske kan mindre gøre det.
  • Vælger udstyr med et lavt energiforbrug, når du køber et nyt apparat og overvej, hvilke funktioner du har brug for. Måske kan det meget mere, end du kommer til at udnytte. 

Her kan du læse mere om internettets CO2 aftryk

Klimatræ.dk

Grønne fortællinger