Q&A

Fakta om potentiel udvidelse af testcenter

Publiceret 05-02-2024

Få svar på nogle af de mest gængse spørgsmål.

By- Land- og Kirkeministeriet offentliggjorde den 1. februar, at aftalekredsen bag den politiske aftale om gode rammevilkår for test af vindmøller vil arbejde videre med en eventuel udvidelse af Testcenter Østerild.

Her kan du finde svar på nogle af de mest gængse spørgsmål om, hvad det betyder, hvad kommunens rolle er, og hvordan den videre proces kommer til at være.

Du kan læse mere på By-, Land- og Kirkeministeriets hjemmeside.

Aftalekredsen i Folketinget har besluttet at fortsætte undersøgelserne af, om Testcenter Østerild kan udvides.

En eventuel udvidelse vil betyde, at der i fremtiden kan blive testet vindmøller i Østerild, der er op til 450 meter høje. Derudover vil en udvidelse skabe yderligere tre nye testpladser nord for det eksisterende testcenter. 

Samtidig har aftalekredsen besluttet, at der ikke bliver foretaget undersøgelser af mulighederne på andre lokaliteter på nuværende tidspunkt. 

Aftalekredsens beslutning er truffet på baggrund af en screening for mulige placeringer af testpladser rundt i hele landet. Ministeriet oplyser, at screeningen har vist, at der er meget få steder i Danmark, hvor det er muligt. 

Staten kommer – via Plan- og Landdistriktsstyrelsen - til at undersøge, om der i fremtiden kan opstilles 450 meter høje vindmøller på to af de eksisterende pladser i Testcenter Østerild samt tre nye pladser.  

Plan- og Landdistriktsstyrelsen hjemmeside står der, at den undersøgelse blandt andet består af en grundig miljø- og habitatkonsekvensvurdering.  

Den skal undersøge, hvad en eventuel udvidelse af Testcenter Østerild vil have af indvirkning på miljø, natur og naboer. 

Derudover skal offentligheden – heriblandt Thisted Kommune og borgerne i Thisted Kommune - inddrages i en høringsproces.  

Først herefter kan regeringen og aftalekredsen tage endeligt stilling til en udvidelse af Testcenter Østerild.  

Thisted Kommune er en part i sagen.

Det betyder, at Kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune også vil have mulighed for at indsende et høringssvar. Men det er et flertal i folketinget, der bestemmer, om udvidelsen skal blive en realitet.  

Det er et flertal i Folketinget, der træffer beslutning i den her sag. I Thisted Kommune kan Kommunalbestyrelsen engagere sig i den politiske debat og afgive høringssvar.

Men det er Folketinget, der træffer beslutningen om en eventuel udvidelse.  

Det er vindmølleindustrien, der har peget på behovet for at teste flere og større vindmøller.

Efterfølgende har Energistyrelsen undersøgt sagen og vurderet, at vindmølleindustriens beskrevne behov er velbegrundede.

By-, Land-, og Kirkeministeriet oplyser, at den såkaldte miljø- og habitatkonsekvensvurdering samt den offentlige høringsproces forventes at tage mellem 1,5-2 år.

Efterfølgende skal et flertal i Folketinget beslutte at udvide Testcenter Østerild. Det forventes tidligst at kunne ske i 2026. 

Det vides ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt, men Plan- og Landdistriktsstyrelsens screening af den foreslåede udvidelse af Testcenter Østerild har foreløbig vist, at omkring 24 boliger og omkring 11 sommerhuse forventes at skulle eksproprieres. 

Det skyldes, at man forventer, afstandskrav og støjgrænser for beboelse kan blive overskredet. De boligejere, der forventes at blive berørt af en eventuel udvidelse, vil få direkte besked. 

Derudover forventes det, at Frøstruplejren, der har tilladelse til op til 60 boliger, kan blive berørt. 

Politikerne i aftalekredsen vil dog arbejde for, at beboerne i Frøstrup Lejren skal have mulighed for at blive boende.  

På nuværende tidspunkt er Frøstruplejren karakteriseret som bymæssig bebyggelse. Derfor er der større støjkrav. 

Aftalekredsen er enige om, at de vil sidestille Frøstruplejren med støjkravene for spredt bebyggelse i åbent land. Det betyder, at beboelsen i Frøstruplejren vil blive sidestillet med boliger i området omkring Frøstruplejren, som heller ikke forventes nedlagt. 

Folketinget har også vedtaget en ændring af testcenterloven, som i særlige tilfælde giver beboerne mulighed for at blive boende på baggrund af en dispensation fra de gældende støj- og afstandskrav, hvis beboerne ønsker det.  

Det betyder, at nuværende beboere af boliger, der skal nedlægges, kan blive boende i tilfælde, hvor hensynene taler herfor, og beboerne selv ønsker det. 

Hvordan mulighederne konkret kommer til at se ud for den enkelte boligejer, vil By-, Land- og Kirkeministeriet informere om. 

Derudover viser screeningen, at en eventuel udvidelse af Testcenter Østerild, som den er foreslået nu, vil berøre et areal, som ligger delvist inde for et Natura 2000-habitatområde. Det vil også kunne påvirke et nærliggende Natura 2000-fuglebeskyttelsesområde. 

Læs mere om resultatet af Plan- og Landdistriktsstyrelsens screening på planinfo.dk.

Alle har ret til at blive hørt. Det betyder, at der vil komme en høringsperiode, hvor du vil have mulighed for at indsende et høringssvar til staten. Men det er Folketinget, der træffer den endelige beslutning.  

By-, Land-, og Kirkeministeriet skriver på deres hjemmeside, at orientering og dialog med borgere og lokalsamfund vil få høj prioritet, og boligejere i området, der risikerer at blive berørt af en eventuel udvidelse, vil blive kontaktet direkte.  

Hvis udvidelsen af Testcenter Østerild bliver en realitet, og din bolig ikke lever op til afstandskrav og støjkrav, er det din ret at blive kompenseret. Det kan være gennem en frivillig aftale eller ekspropriation. Det betyder, at staten skal købe din bolig, så du kan flytte et andet sted hen.

Hvis du ender med at blive nabo til Testcenter Østerild, har du også nogle rettigheder i forhold til nabokompensation fra den såkaldte testcenterbonus. Det kan du læse mere om her: https://www.km.dk/aktuelt/singlevisning/aftalekreds-igangsaetter-en-miljoe-og-habitatkonsekvensvurdering-for-en-mulig-udvidelse-og-tilpasning-af-oesterild-testcenter 

Folketinget har besluttet at undersøge konsekvenserne ved en udvidelse af Testcenter Østerild. I det arbejde, som forventes at tage mellem 1-1,5 år, vil der også komme en høringsperiode, hvor du har mulighed for at indsende høringssvar.  

Du kan holde dig opdateret på Km.dk. 

Ledelsessekretariatet

Kontakt
S: Asylgade 30
O: 7700 Thisted